Om kunstmaler Jette Ladefoged

Jette er autodidakt kunstmaler, som har været kreativ hele sit liv. Det var først, da hendes tre børn flyttede hjemmefra, at hun for alvor kastede sig over maleriet. Hun har været gallerist siden 2009 – siden 2012 med galleri i Middelfart. Og siden 2020 med atelier og galleri i Brenderup.

Populære malerier gør folk glade

Siden Jette solgte sit første maleri i 2008, er det gået godt – rigtig godt. Malerierne vækker så stor begejstring blandt køberne, at flere af kunderne vender tilbage til Galleri Ladefoged for at købe flere malerier.

Unik stil og skæve motiver

Jette Ladefoged har sin helt egen stil. Lidenskabeligt stærke farver og skæve huse er hendes kendetegn. Dog har kvindekroppe, gamle mennesker og sjove dyr også en stor plads i Jettes hjerte. Hun prøver bevidst ikke at lade sig inspirere af andre billedkunstnere. Netop fordi hun gerne vil bevare sin egen stil. En stil, der bringer glæde ind i det rum, malerierne hænger i.